Ordbog · Virksomhedsøkonomi

Hvad betyder Passiver?

Hvad er passiver? Lær forskellen på egenkapital og gæld, se konkrete eksempler og forstå passivsiden i virksomhedens balance på HHX.

Hvad er Passiver?

Passiver - hvad er passiver? Eksempler til HHX

Kort forklaring:
Passiver viser, hvordan en virksomheds aktiver er finansieret. På passivsiden af balancen finder du blandt andet egenkapital og gældsforpligtelser. Passiver fortæller altså, hvor finansieringen af virksomhedens aktiver kommer fra.

Hvad er passiver?

Passiver er den ene side af virksomhedens balance. Hvor aktiver viser virksomhedens økonomiske ressourcer, viser passiver overordnet finansieringen af disse ressourcer.

Den grundlæggende sammenhæng er:

Aktiver = passiver

Hvis en virksomhed har aktiver for 5 mio. kr., skal passivsiden derfor også udgøre 5 mio. kr.

En enkel måde at forstå forskellen på er:

Aktiver viser, hvad kapitalen er placeret i. Passiver viser, hvordan kapitalen er finansieret.

Det er fundamentet for at forstå balancen.

Hvad består passiver af?

På et grundlæggende niveau kan passivsiden især forstås gennem:

Egenkapital
Gældsforpligtelser

I en egentlig årsrapport kan passivsiden også indeholde andre poster, blandt andet hensatte forpligtelser. Den præcise opbygning afhænger af virksomhedens forhold og den relevante regnskabsopstilling.

I Virksomhedsøkonomi på HHX er det vigtigste først at forstå forskellen mellem finansiering med egenkapital og finansiering med gæld.

Hvad er egenkapital?

Egenkapitalen er virksomhedens regnskabsmæssige egenfinansiering.

En meget nyttig sammenhæng er:

Egenkapital = aktiver - forpligtelser

Forestil dig eksempelvis en virksomhed med:

Aktiver: 2.000.000 kr.
Gældsforpligtelser: 1.200.000 kr.

I et forenklet eksempel bliver egenkapitalen:

2.000.000 - 1.200.000 = 800.000 kr.

Egenkapitalen udgør dermed 800.000 kr.

Den kan blandt andet være opstået gennem kapital, som ejerne har indskudt, og resultater, som er blevet i virksomheden.

Hvad er gældsforpligtelser?

Gældsforpligtelser er beløb, som virksomheden har en forpligtelse til at betale til andre.

Det kan eksempelvis være:

banklån
realkreditlån
leverandørgæld
skyldige omkostninger
anden gæld.

Hvis virksomheden låner 1 mio. kr. i banken, får den penge til rådighed, men samtidig opstår der en gældsforpligtelse.

Det er vigtigt at forstå begge sider af transaktionen.

Virksomheden kan eksempelvis få:

Bank +1.000.000 kr.

samtidig med:

Bankgæld +1.000.000 kr.

Bankindeståendet er et aktiv, mens bankgælden står på passivsiden.

Kortfristet og langfristet gæld

Når du læser en balance, vil gælden ofte være opdelt efter forfald.

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet gæld skal som udgangspunkt betales inden for relativt kort tid.

Det kan eksempelvis være:

leverandørgæld
skyldige omkostninger
kortfristede dele af lån.

Denne gæld er særlig interessant, når du analyserer virksomhedens likviditet, fordi virksomheden skal være i stand til at betale sine kortfristede forpligtelser.

Langfristede gældsforpligtelser

Langfristet gæld har en længere betalingshorisont.

Det kan eksempelvis være et længerevarende bank- eller realkreditlån.

Opdelingen hjælper dig med at forstå, hvornår virksomhedens finansielle forpligtelser skal betales.

Eksempel på aktiver og passiver

Forestil dig følgende virksomhed:

Aktiver	Beløb	Passiver	Beløb
Maskiner	600.000 kr.	Egenkapital	500.000 kr.
Varelager	250.000 kr.	Banklån	400.000 kr.
Tilgodehavender	200.000 kr.	Leverandørgæld	250.000 kr.
Bank	100.000 kr.
I alt	1.150.000 kr.	I alt	1.150.000 kr.

Tallene er konstruerede.

Virksomheden har altså aktiver for:

1.150.000 kr.

Disse er finansieret gennem:

500.000 kr. egenkapital + 650.000 kr. gæld = 1.150.000 kr.

Dermed:

Aktiver = passiver

Hvorfor skal aktiver og passiver være lige store?

Forestil dig, at du starter en virksomhed og indskyder 200.000 kr.

Virksomheden har nu:

Aktiver

Bank: 200.000 kr.

Passiver

Egenkapital: 200.000 kr.

Virksomheden køber derefter en maskine for 150.000 kr.

Nu har virksomheden:

Aktiver

Maskine: 150.000 kr.
Bank: 50.000 kr.

Passiver

Egenkapital: 200.000 kr.

Begge sider udgør stadig 200.000 kr.

Hvis virksomheden derefter låner yderligere 100.000 kr. i banken, bliver balancen:

Aktiver

Maskine: 150.000 kr.
Bank: 150.000 kr.

Aktiver i alt: 300.000 kr.

Passiver

Egenkapital: 200.000 kr.
Banklån: 100.000 kr.

Passiver i alt: 300.000 kr.

Eksemplet viser, hvorfor passiver ikke bare er "det virksomheden skylder".

Egenkapitalen er også en del af passivsiden.

Aktiver og passiver: Hvad er forskellen?

Det er en forskel, du skal have helt styr på i Virksomhedsøkonomi:

Aktiver	Passiver
Maskiner	Egenkapital
Bygninger	Bankgæld
Varelager	Leverandørgæld
Tilgodehavender	Andre forpligtelser
Bankindestående	Finansiering

Husk spørgsmålet:

Aktiver: Hvad er kapitalen placeret i?
Passiver: Hvor kommer finansieringen fra?

Det gør det meget lettere at sortere posterne korrekt i en balanceopgave.

Er egenkapital gæld?

Nej. Det er en klassisk misforståelse.

At egenkapital står på passivsiden betyder ikke, at egenkapitalen er almindelig gæld på samme måde som et banklån eller leverandørgæld.

Passivsiden handler bredere om virksomhedens finansiering.

Her skelner man blandt andet mellem:

egenfinansiering gennem egenkapital
fremmedfinansiering gennem gæld.

Forskellen bliver særlig vigtig, når du senere arbejder med virksomhedens soliditet, finansielle gearing og egenkapitalens forrentning.

Passiver og virksomhedens risiko

Sammensætningen af passiver kan fortælle meget om virksomhedens finansiering.

Forestil dig to virksomheder, som begge har aktiver for 10 mio. kr.

Virksomhed A

Egenkapital: 8 mio. kr.
Gæld: 2 mio. kr.

Virksomhed B

Egenkapital: 2 mio. kr.
Gæld: 8 mio. kr.

Virksomhederne har lige store aktiver, men deres finansiering er meget forskellig.

Virksomhed B har en langt større andel gældsfinansiering.

Det betyder ikke automatisk, at virksomhed B er en dårlig virksomhed. Gæld kan være en helt naturlig del af en virksomheds finansiering.

Men forskellen er vigtig, fordi finansieringssammensætningen påvirker blandt andet virksomhedens soliditet, renteomkostninger, finansielle risiko og gearing.

Passiver og soliditet

Når du senere arbejder med soliditet, bliver egenkapitalens størrelse central.

Soliditetsgraden undersøger grundlæggende egenkapitalen i forhold til virksomhedens samlede aktiver.

Hvis en større del af aktiverne er finansieret gennem egenkapital, vil virksomheden alt andet lige have en højere soliditetsgrad.

Derfor er der en naturlig sammenhæng:

Passiver > egenkapital og gæld > soliditet > finansiel risiko

Når du først forstår passivsiden, bliver de senere nøgletal langt lettere at arbejde med.

Passiver og finansiel gearing

Forholdet mellem gæld og egenkapital er også centralt for virksomhedens finansielle gearing.

En virksomhed kan bruge fremmedkapital til at finansiere aktiviteter og investeringer. Det kan påvirke ejernes afkast positivt, hvis virksomheden opnår et tilstrækkeligt afkast på den lånte kapital.

Men gæld har også en pris i form af blandt andet renter og tilbagebetalingsforpligtelser.

Derfor bliver passivsiden vigtig, når du senere skal forstå sammenhængen mellem:

afkastningsgrad
gældsrente
finansiel gearing
egenkapitalens forrentning.

Det er fire centrale begreber i en rentabilitetsanalyse.

Eksempel fra HHX

Forestil dig, at du skal placere følgende regnskabsposter:

Bygninger: 1.000.000 kr.
Egenkapital: 800.000 kr.
Varelager: 300.000 kr.
Banklån: 450.000 kr.
Bankindestående: 100.000 kr.
Leverandørgæld: 150.000 kr.

Start med aktiverne:

Bygninger: 1.000.000 kr.
Varelager: 300.000 kr.
Bank: 100.000 kr.

Aktiver i alt = 1.400.000 kr.

Derefter passiverne:

Egenkapital: 800.000 kr.
Banklån: 450.000 kr.
Leverandørgæld: 150.000 kr.

Passiver i alt = 1.400.000 kr.

Balancen stemmer:

Aktiver 1.400.000 kr. = Passiver 1.400.000 kr.

Den type arbejde er centralt for forståelsen af årsregnskab og økonomisk analyse i Virksomhedsøkonomi på HHX. Vejledning til Virksomhedsøkonomi A, hhx placerer ekstern rapportering og analyse som centrale dele af faget.

Sådan arbejder du med passiver i en opgave

Når du analyserer passivsiden, kan du følge denne rækkefølge:

1. Find egenkapitalen

Se først, hvor stor virksomhedens egenkapital er.

2. Find gælden

Undersøg virksomhedens gældsforpligtelser.

3. Undersøg sammensætningen

Hvor stor en del af finansieringen kommer fra egenkapital, og hvor stor en del kommer fra gæld?

4. Sammenlign med tidligere år

Er gælden steget?

Er egenkapitalen blevet større eller mindre?

5. Find forklaringen

Hvis gælden eksempelvis er steget kraftigt, kan du undersøge, om virksomheden samtidig har foretaget større investeringer.

6. Vurder udviklingen

Til sidst kan du gå videre til relevante nøgletal som soliditetsgrad, gældsrente og finansiel gearing.

Det er her, du går fra at læse balancen til faktisk at analysere virksomhedens finansiering.

Typiske fejl om passiver

Passiver er ikke kun gæld

Dette er den vigtigste misforståelse at undgå.

Egenkapitalen findes også på passivsiden.

Egenkapital er ikke penge i banken

Hvis en virksomhed har en egenkapital på 5 mio. kr., betyder det ikke, at den har 5 mio. kr. stående på bankkontoen.

Kapitalen kan være bundet i eksempelvis:

bygninger
maskiner
varelager
tilgodehavender.

Derfor er egenkapital og likviditet to helt forskellige begreber.

Et banklån og bankindestående er ikke det samme

Bankindestående er normalt et aktiv.

Banklån er en gældsforpligtelse på passivsiden.

Det ene viser en økonomisk ressource. Det andet viser finansiering og en forpligtelse.

Mere gæld er ikke automatisk dårligt

Det afhænger blandt andet af, hvorfor virksomheden har optaget gælden, hvad finansieringen koster, virksomhedens indtjening og dens evne til at betale sine forpligtelser.

En investering finansieret med gæld kan eksempelvis være økonomisk fornuftig, hvis investeringen skaber et tilstrækkeligt afkast.

Huskeregel

Hvis du har svært ved at huske aktiver og passiver:

Aktiver viser anvendelsen af kapitalen. Passiver viser finansieringen af kapitalen.

Eller endnu kortere:

Aktiver = hvad virksomheden har

Passiver = hvordan det er finansieret

Den sidste formulering er en praktisk huskeregel. Regnskabsmæssigt er definitionerne mere præcise, og passivsiden kan indeholde flere typer poster. Den gældende Årsregnskabsloven indeholder regler og opstillingsskemaer for balance og resultatopgørelse. [retsinformation.dk]