Overskudsgrad: hvad betyder det?

Hvad er Overskudsgrad?

Overskudsgrad - formel og beregning

Kort forklaring:
Overskudsgraden er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af virksomhedens nettoomsætning der bliver til resultat før finansielle omkostninger. Overskudsgraden bruges derfor til at vurdere virksomhedens indtjeningsevne og er central i regnskabs- og rentabilitetsanalyse på HHX.

Hvad er overskudsgrad?

Overskudsgraden, ofte forkortet OG, viser forholdet mellem virksomhedens resultat før finansielle omkostninger og dens nettoomsætning. Nøgletallet fortæller dermed, hvor meget virksomheden tjener på sin omsætning, før finansieringen tages i betragtning.

Har en virksomhed eksempelvis en overskudsgrad på 8 %, betyder det forenklet, at virksomheden skaber et resultat før finansielle omkostninger på 8 kr. for hver 100 kr., den omsætter for.

Overskudsgraden gør det lettere at analysere virksomhedens indtjening over flere år, fordi resultatet sættes i forhold til omsætningen. Det er særligt relevant på HHX, hvor analyse af virksomheders økonomiske udvikling på baggrund af årsrapporter er en del af Virksomhedsøkonomi.

Hvordan beregnes overskudsgraden?

En traditionel formel anvendt i dansk undervisning i Virksomhedsøkonomi er:

Overskudsgrad = (Resultat før finansielle omkostninger × 100) / Nettoomsætning

Hvis virksomheden eksempelvis har:

Nettoomsætning: 50 mio. kr.
Resultat før finansielle omkostninger: 5 mio. kr.

beregnes overskudsgraden sådan:

(5 mio. kr. × 100) / 50 mio. kr. = 10 %

Virksomhedens overskudsgrad er altså 10 %.

Det betyder, at virksomheden skaber 10 kr. i resultat før finansielle omkostninger for hver 100 kr. i nettoomsætning.

Vigtigt: Overskudsgrad kan defineres lidt forskelligt afhængigt af lærebog og regnskabsanalysemodel. I nogle sammenhænge anvendes EBIT-margin som mål for driftsindtjeningen. Derfor bør du altid bruge den formel og resultatdefinition, som anvendes i dit undervisningsmateriale. Fagportalen omtaler eksempelvis forskellige typer marginer, mens den traditionelle HHX-formel anvender resultat før finansielle omkostninger i forhold til nettoomsætningen.

Hvad fortæller overskudsgraden?

Overskudsgraden fortæller først og fremmest noget om virksomhedens indtjeningsevne.

Jo større en del af omsætningen virksomheden kan omdanne til resultat, desto højere bliver overskudsgraden.

En forbedring kan eksempelvis hænge sammen med:

højere salgspriser
lavere vareforbrug
lavere personaleomkostninger
lavere øvrige driftsomkostninger
ændringer i virksomhedens produktmix
omsætningsvækst, uden at omkostningerne vokser tilsvarende.

Det er dog vigtigt ikke automatisk at konkludere, at en bestemt overskudsgrad er "god". Nøgletallet bør vurderes i forhold til virksomhedens tidligere år, udviklingen i de underliggende regnskabsposter og relevante sammenligningsvirksomheder eller branchen.

Eksempel fra HHX

Forestil dig, at du analyserer en virksomhed, hvor følgende oplysninger fremgår af regnskabet:

	2023	2024	2025
Nettoomsætning	100 mio. kr.	110 mio. kr.	120 mio. kr.
Resultat før finansielle omkostninger	5 mio. kr.	7,7 mio. kr.	12 mio. kr.
Overskudsgrad	5 %	7 %	10 %

Tallene er et konstrueret eksempel.

Virksomhedens overskudsgrad er steget fra 5 % til 10 %. Det viser, at virksomhedens indtjening i forhold til omsætningen er blevet forbedret.

I en HHX-opgave bør analysen dog ikke stoppe her.

Det er ikke nok at skrive:

"Overskudsgraden er steget fra 5 % til 10 %, hvilket er positivt."

Du bør også undersøge hvorfor.

Se eksempelvis på virksomhedens resultatopgørelse og relevante indekstal. Måske er omsætningen steget hurtigere end omkostningerne. Måske er vareforbruget faldet relativt til omsætningen. Eller måske har virksomheden reduceret andre driftsomkostninger.

Dermed bevæger analysen sig fra at beskrive udviklingen til at forklare den.

Spørgsmål om både beregning, fortolkning og årsager til ændringer i overskudsgraden ses også i virksomhedsøkonomiske opgaver på HHXOpgaver.dk.

Sammenhængen mellem overskudsgrad og afkastningsgrad

Overskudsgraden hænger tæt sammen med afkastningsgraden og aktivernes omsætningshastighed.

Sammenhængen kan udtrykkes:

Afkastningsgrad = overskudsgrad × aktivernes omsætningshastighed

Det betyder, at virksomhedens afkastningsgrad blandt andet afhænger af:

hvor meget resultat virksomheden skaber af sin omsætning, altså overskudsgraden
hvor meget omsætning virksomheden skaber i forhold til kapitalen bundet i aktiver, altså aktivernes omsætningshastighed.

En virksomhed kan derfor i princippet have en forholdsvis lav overskudsgrad og stadig opnå en attraktiv afkastningsgrad, hvis aktiverne omsættes effektivt. Omvendt kan en høj overskudsgrad blive kombineret med en lav omsætningshastighed på aktiverne.

Det er derfor vigtigt at analysere nøgletallene i sammenhæng.

Sådan bruger du overskudsgrad i en opgave

1. Beregn overskudsgraden

Find nettoomsætningen og resultatet før finansielle omkostninger i virksomhedens regnskab, og anvend den formel, der bruges i dit undervisningsmateriale.

2. Beskriv udviklingen

Sammenlign overskudsgraden over flere regnskabsår.

Skriv eksempelvis:

"Overskudsgraden er steget fra 6 % i 2024 til 8 % i 2025."

3. Forklar udviklingen

Undersøg de bagvedliggende regnskabstal. Hvis overskudsgraden stiger, bør du undersøge, hvilke ændringer i indtægter og omkostninger der kan forklare udviklingen.

4. Vurder udviklingen

Vurder til sidst, hvad udviklingen betyder for virksomhedens indtjeningsevne. Inddrag gerne udviklingen over flere år og relevante sammenligningsgrundlag.

Typiske misforståelser

Overskudsgrad er ikke det samme som virksomhedens overskud. Overskuddet er et beløb, mens overskudsgraden er et forholdstal udtrykt i procent.
Overskudsgrad og afkastningsgrad er ikke det samme. Overskudsgraden relaterer resultatet til omsætningen, mens afkastningsgraden relaterer resultatet til kapitalen bundet i aktiverne.
En stigende overskudsgrad fortæller ikke alene, hvorfor indtjeningsevnen er forbedret. Du skal analysere de bagvedliggende regnskabstal for at forklare udviklingen.
En høj overskudsgrad kan ikke vurderes isoleret. Branche, virksomhedstype og udviklingen over tid har betydning for vurderingen.