Hvad betyder Balance?

Kort forklaring:
En balance viser virksomhedens aktiver og passiver på en bestemt dato. Aktiverne viser virksomhedens økonomiske ressourcer, mens passiverne viser, hvordan aktiverne er finansieret gennem egenkapital og forpligtelser.

Balancen hedder en balance, fordi de to sider skal være lige store:

Aktiver = passiver

Hvad er en balance?

Balancen er en central del af virksomhedens regnskab. Hvor resultatopgørelsen fortæller om virksomhedens indtægter og omkostninger gennem en periode, viser balancen virksomhedens økonomiske stilling på et bestemt tidspunkt.

Det kan eksempelvis være den 31. december.

Balancen hjælper dig med at besvare spørgsmål som:

• Hvor mange aktiver har virksomheden?
• Hvor meget har virksomheden investeret i bygninger og maskiner?
• Hvor stort er virksomhedens varelager?
• Hvor mange penge skylder kunderne virksomheden?
• Hvor mange penge har virksomheden i banken?
• Hvor stor er egenkapitalen?
• Hvor meget gæld har virksomheden?

På den måde giver balancen et øjebliksbillede af virksomhedens økonomiske situation.

Hvordan er en balance opbygget?

Balancen består grundlæggende af to sider:

1. Aktiver
2. Passiver

Den helt enkle sammenhæng er:

Aktiver = passiver

Hvis en virksomhed har aktiver for 10 mio. kr., skal passiverne derfor også udgøre 10 mio. kr.

Det skyldes, at virksomhedens aktiver skal være finansieret på en eller anden måde.

Finansieringen kan eksempelvis komme fra:

• ejerne gennem egenkapital
• banker gennem lån
• leverandører gennem leverandørgæld
• andre kreditorer.

Hvad er aktiver?

Aktiver er de økonomiske ressourcer, som virksomheden råder over, og som opfylder betingelserne for at blive indregnet som aktiver i regnskabet.

Det kan eksempelvis være:

• bygninger
• produktionsmaskiner
• biler
• inventar
• varelager
• tilgodehavender fra kunder
• penge i banken.

Aktiverne fortæller derfor noget om, hvad virksomhedens kapital er bundet i.

Aktiver opdeles typisk i to hovedgrupper:

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver er aktiver, der som udgangspunkt er bestemt til længere tids brug eller eje i virksomheden.

Det kan eksempelvis være:

• bygninger
• maskiner
• produktionsanlæg
• biler
• inventar.

Hvis en produktionsvirksomhed køber en maskine, som den forventer at anvende i mange år, vil maskinen normalt være et anlægsaktiv.

Omsætningsaktiver

Omsætningsaktiver er de øvrige aktiver og har typisk en mere kortsigtet karakter.

Det kan eksempelvis være:

• varelager
• tilgodehavender fra kunder
• likvide beholdninger.

Hvis en handelsvirksomhed har varer liggende på lager, som den forventer at sælge til kunder, indgår varelageret blandt omsætningsaktiverne.

Hvad er passiver?

Passiverne viser finansieringen af virksomhedens aktiver.

Passivsiden består grundlæggende af blandt andet:

• egenkapital
• hensatte forpligtelser, når det er relevant
• gældsforpligtelser.

På et grundlæggende HHX-niveau er det vigtigste først at forstå forskellen mellem egenkapital og gæld.

Egenkapital

Egenkapitalen er den regnskabsmæssige værdi, som kan henføres til virksomhedens ejere.

Den kan også forstås gennem sammenhængen:

Egenkapital = aktiver - forpligtelser

Hvis virksomheden eksempelvis har:

Aktiver: 5.000.000 kr.
Forpligtelser: 3.000.000 kr.

vil egenkapitalen i det forenklede eksempel være:

5.000.000 - 3.000.000 = 2.000.000 kr.

Egenkapitalen spiller senere en vigtig rolle, når du blandt andet skal arbejde med soliditet og egenkapitalens forrentning.

Gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser er beløb, virksomheden skylder andre.

Det kan eksempelvis være:

• banklån
• gæld til leverandører
• anden gæld.

Gæld kan desuden opdeles efter blandt andet, hvornår den skal betales.

Denne opdeling er relevant, når du senere skal vurdere virksomhedens finansiering og likviditet.

Eksempel på en balance

Forestil dig en handelsvirksomhed med følgende balance:

Aktiver	kr.	Passiver	kr.
Maskiner og inventar	400.000	Egenkapital	500.000
Varelager	300.000	Banklån	400.000
Tilgodehavender	200.000	Leverandørgæld	150.000
Bank	150.000
Aktiver i alt	1.050.000	Passiver i alt	1.050.000

Tallene er et konstrueret eksempel.

Her kan du se det grundlæggende princip:

Aktiver = 1.050.000 kr.

og

Passiver = 1.050.000 kr.

Balancen balancerer altså.

Hvorfor skal aktiver og passiver være lige store?

Det bliver lettere at forstå, hvis vi starter med en helt ny virksomhed.

Forestil dig, at ejeren indskyder:

100.000 kr.

Virksomheden har nu:

Aktiver:
Bank = 100.000 kr.

Passiver:
Egenkapital = 100.000 kr.

Begge sider er 100.000 kr.

Virksomheden køber derefter en maskine for 60.000 kr. og betaler kontant.

Nu består aktiverne af:

• Maskine: 60.000 kr.
• Bank: 40.000 kr.

Aktiver i alt:

60.000 + 40.000 = 100.000 kr.

Egenkapitalen er stadig 100.000 kr.

Balancen er derfor stadig:

Aktiver 100.000 kr. = Passiver 100.000 kr.

Virksomheden har blot ændret, hvordan dens aktiver er sammensat.

Det er selve nøglen til at forstå balancen.

Hvad fortæller balancen om en virksomhed?

En balance er langt mere end en kontrol af, om to sider giver samme beløb.

Når du lærer at læse den, kan den fortælle meget om virksomhedens økonomi.

Hvor kapitalen er bundet

Har virksomheden store bygninger og produktionsanlæg?

Eller består en stor del af aktiverne af varelager og tilgodehavender?

To virksomheder med samme samlede balancesum kan have vidt forskellige økonomiske strukturer.

Hvordan virksomheden er finansieret

Du kan undersøge forholdet mellem virksomhedens egenkapital og gæld.

En virksomhed kan eksempelvis have finansieret en stor del af sine aktiver med egenkapital, mens en anden virksomhed har finansieret en større del gennem lån.

Det bliver vigtigt, når du senere arbejder med soliditet, gældsrente og finansiel gearing.

Virksomhedens kortsigtede økonomi

Ved at undersøge omsætningsaktiver og kortfristede forpligtelser kan du få vigtig information til vurderingen af virksomhedens likviditet.

Balancen danner derfor grundlag for flere af de nøgletal, som du møder senere i Virksomhedsøkonomi.

Balance og resultatopgørelse

En af de vigtigste ting at lære er forskellen mellem balance og resultatopgørelse.

Resultatopgørelse	Balance
Dækker en periode	Viser en bestemt dato
Viser indtægter	Viser aktiver
Viser omkostninger	Viser egenkapital og forpligtelser
Viser virksomhedens resultat	Viser virksomhedens økonomiske stilling

En god huskeregel er:

Resultatopgørelsen er en film. Balancen er et billede.

Resultatopgørelsen fortæller, hvad der er sket gennem året.

Balancen viser, hvordan virksomhedens økonomiske situation ser ud på balancedagen.

Sammenhængen mellem balance og resultatopgørelse

Selvom balance og resultatopgørelse er to forskellige regnskabsopstillinger, hænger de sammen.

Forestil dig eksempelvis, at en virksomhed tjener penge i løbet af året.

Hvis overskuddet bliver i virksomheden, vil det påvirke virksomhedens egenkapital. På den måde kan årets aktivitet i resultatopgørelsen påvirke balancen.

Det betyder, at du ikke bør lære resultatopgørelsen og balancen som to isolerede emner.

De er dele af det samme regnskabssystem.

Eksempel fra HHX

Forestil dig, at du får følgende poster i en opgave:

• Biler: 300.000 kr.
• Varelager: 150.000 kr.
• Bank: 50.000 kr.
• Egenkapital: 250.000 kr.
• Bankgæld: 150.000 kr.
• Leverandørgæld: 100.000 kr.

Din første opgave er at afgøre, hvor posterne hører hjemme.

Aktiver

Biler: 300.000 kr.
Varelager: 150.000 kr.
Bank: 50.000 kr.

Aktiver i alt = 500.000 kr.

Passiver

Egenkapital: 250.000 kr.
Bankgæld: 150.000 kr.
Leverandørgæld: 100.000 kr.

Passiver i alt = 500.000 kr.

Dermed:

Aktiver = Passiver

På HHXOpgaver.dk findes der allerede opgaver i Virksomhedsøkonomi, hvor elever arbejder med netop opstilling af balance og klassifikation af anlægs- og omsætningsaktiver. VOB Opgave 11.2 og 12.13 viser eksempelvis denne type opgave.

Sådan løser du en balanceopgave

Hvis du får en liste med forskellige regnskabsposter, kan du bruge denne fremgangsmåde:

1. Find aktiverne

Spørg:

Hvilke poster repræsenterer virksomhedens økonomiske ressourcer?

Det kan eksempelvis være maskiner, varelager, tilgodehavender og bank.

2. Opdel aktiverne

Vurder derefter, om der er tale om:

• anlægsaktiver
• omsætningsaktiver.

3. Find passiverne

Identificér derefter:

• egenkapital
• gældsforpligtelser
• eventuelle øvrige relevante passivposter.

4. Kontrollér balancen

Til sidst kontrollerer du:

Aktiver i alt = passiver i alt

Hvis siderne ikke er lige store, mangler der enten en post, eller også er noget klassificeret eller beregnet forkert.

Fra balance til regnskabsanalyse

Når du først forstår balancen, åbner den døren til en stor del af regnskabsanalysen.

Tal fra balancen bruges blandt andet til at undersøge:

Soliditet
Hvor stor en del af virksomhedens aktiver er finansieret med egenkapital?

Likviditet
Hvordan ser virksomhedens kortsigtede betalingsevne ud?

Aktivernes omsætningshastighed
Hvor meget omsætning skaber virksomheden i forhold til den kapital, der er bundet i aktiver?

Afkastningsgrad
Hvor godt forrentes kapitalen, der er investeret i virksomheden?

Egenkapitalens forrentning
Hvilken forrentning skaber virksomheden af ejernes kapital?

Derfor er balancen et af de vigtigste grundbegreber at forstå, før du går videre til regnskabsanalyse.

Typiske fejl om balancen

Aktiver er ikke det samme som penge i banken

Bankindeståendet kan være et aktiv, men aktiver omfatter langt mere.

Maskiner, bygninger, varelager og tilgodehavender kan også være aktiver.

Passiver er ikke bare gæld

Det er en meget almindelig fejl.

Egenkapitalen indgår også på passivsiden.

Passivsiden viser overordnet, hvordan aktiverne er finansieret.

Balancen viser ikke virksomhedens omsætning

Omsætningen findes i resultatopgørelsen.

Balancen viser virksomhedens økonomiske stilling på balancedagen.

Stor egenkapital og mange kontanter er ikke det samme

Egenkapital er ikke en pose penge på virksomhedens bankkonto.

Virksomhedens egenkapital kan være bundet i eksempelvis bygninger, maskiner, varelager og andre aktiver.

Det er en vigtig forskel, især når du senere arbejder med likviditet.

Huskeregel

Den nemmeste måde at huske balancen på er:

Aktiver viser, hvad kapitalen er placeret i. Passiver viser, hvordan den er finansieret.

Og husk altid:

Aktiver = passiver

Sådan bruger du balancen i en HHX-opgave

Når du får en virksomheds balance, så gå systematisk frem:

1. Find de samlede aktiver.
2. Undersøg sammensætningen af anlægsaktiver og omsætningsaktiver.
3. Find egenkapitalen.
4. Undersøg virksomhedens gæld.
5. Sammenlign med tidligere regnskabsår.
6. Forklar de største ændringer.
7. Beregn relevante nøgletal.
8. Vurder, hvad udviklingen fortæller om virksomheden.

En stærk besvarelse stopper altså ikke ved:

"Aktiverne er steget."

Den undersøger også hvilke aktiver der er steget, hvorfor de kan være steget, hvordan stigningen er finansieret, og hvad det betyder for virksomhedens økonomi.

Arbejdet med virksomhedens årsregnskab og økonomiske udvikling er centralt i Virksomhedsøkonomi på HHX.