Hvad betyder Afkastningsgrad?

Afkastningsgrad - formel og beregning

Kort forklaring:

Afkastningsgraden er et nøgletal, der viser, hvor godt en virksomhed forrenter den kapital, der er bundet i dens aktiver. Nøgletallet bruges i en rentabilitetsanalyse til at vurdere virksomhedens evne til at skabe afkast af den samlede investerede kapital. Årsrapport og regnskabsanalyse beskriver tilsvarende afkastningsgraden som det afkast, virksomhedens investering i aktiver giver målt i procent.

Hvad er afkastningsgrad?

Afkastningsgraden, ofte forkortet AG, er et af de centrale nøgletal i regnskabsanalyse.

Nøgletallet sætter virksomhedens resultat før finansielle omkostninger i forhold til den kapital, der er investeret i virksomhedens aktiver. Dermed kan du undersøge, hvor effektivt virksomheden har været til at skabe indtjening ud fra den kapital, den råder over.

En højere afkastningsgrad er som udgangspunkt positiv, fordi virksomheden skaber et større afkast i forhold til den kapital, der er bundet i virksomheden. Nøgletallet bør dog ikke vurderes isoleret. Det er normalt mere interessant at undersøge udviklingen over flere år og sammenligne med relevante virksomheder eller andre relevante afkastkrav.

Hvordan beregnes afkastningsgraden?

En almindeligt anvendt formel i Virksomhedsøkonomi er:

Afkastningsgrad = (Resultat før finansielle omkostninger × 100) / Gennemsnitlige aktiver

De gennemsnitlige aktiver findes som udgangspunkt således:

Gennemsnitlige aktiver = (Aktiver primo + aktiver ultimo) / 2

Denne beregningsmetode anvendes blandt andet i undervisningsmateriale om virksomhedsøkonomiske nøgletal.

Det er vigtigt at følge den definition og formel, der anvendes i dit konkrete undervisningsmateriale, da betegnelser og beregningsmetoder kan variere afhængigt af regnskabsopstilling og faglig tradition.

Hvad fortæller afkastningsgraden?

Afkastningsgraden viser virksomhedens rentabilitet. Mere konkret fortæller den, hvor stort et afkast virksomheden skaber af den kapital, der er investeret i aktiverne.

Hvis en virksomhed eksempelvis har en afkastningsgrad på 10 %, betyder det forenklet, at virksomheden skaber et resultat før finansielle omkostninger på 10 kr. for hver 100 kr., der gennemsnitligt er investeret i aktiver.

Det gør afkastningsgraden interessant, fordi virksomheder med meget forskellige størrelser lettere kan sammenlignes på deres evne til at skabe afkast.

Eksempel på beregning af afkastningsgrad

Forestil dig en virksomhed med følgende regnskabstal:

• Resultat før finansielle omkostninger: 4 mio. kr.
• Aktiver primo: 35 mio. kr.
• Aktiver ultimo: 45 mio. kr.

Tallene er et konstrueret eksempel.

Først beregnes de gennemsnitlige aktiver:

(35 + 45) / 2 = 40 mio. kr.

Derefter beregnes afkastningsgraden:

(4 × 100) / 40 = 10 %

Virksomhedens afkastningsgrad er derfor 10 %.

Det betyder, at virksomheden i eksemplet har skabt et resultat før finansielle omkostninger svarende til 10 % af den gennemsnitlige kapital bundet i aktiverne.

Hvad påvirker afkastningsgraden?

Afkastningsgraden hænger tæt sammen med to andre centrale nøgletal:

• Overskudsgraden (OG) viser virksomhedens evne til at skabe resultat ud fra omsætningen.
• Aktivernes omsætningshastighed (AOH) viser forholdet mellem virksomhedens nettoomsætning og gennemsnitlige aktiver.

Sammenhængen kan udtrykkes som:

Afkastningsgrad = overskudsgrad × aktivernes omsætningshastighed

Når overskudsgraden angives i procent, viser sammenhængen, at en virksomhed overordnet kan forbedre sin afkastningsgrad ved enten at forbedre indtjeningen på omsætningen, udnytte aktiverne mere effektivt eller gøre begge dele.

Sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed behandles også som et selvstændigt element i Årsrapport og regnskabsanalyse.

Eksempel fra HHX

Forestil dig, at du analyserer en virksomhed, hvor afkastningsgraden har udviklet sig sådan:

År	Afkastningsgrad
2023	7 %
2024	9 %
2025	12 %

Tallene er konstruerede.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive:

"Afkastningsgraden er steget fra 7 % til 12 %, hvilket er positivt."

I en stærkere analyse undersøger du årsagen til udviklingen.

Du kan derfor gå videre og se på udviklingen i overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed. Hvis overskudsgraden eksempelvis er steget markant, kan forbedringen skyldes en bedre indtjening på virksomhedens omsætning. Hvis aktivernes omsætningshastighed er steget, kan virksomheden have fået mere omsætning ud af den kapital, der er bundet i aktiverne.

Denne type analyse er meget HHX-relevant. På HHXOpgaver.dk findes eksempelvis en opgave om rentabilitetsanalyse, hvor elever skal beregne afkastningsgraden, forklare ændringer i den og forklare sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed.

Sådan bruger du afkastningsgrad i en opgave

Når du arbejder med afkastningsgraden i Virksomhedsøkonomi, kan du bruge denne fremgangsmåde:

1. Beregn afkastningsgraden
   Brug resultat før finansielle omkostninger og de gennemsnitlige aktiver.
2. Beskriv udviklingen
   Undersøg, om afkastningsgraden stiger eller falder over den periode, du analyserer.
3. Forklar udviklingen
   Inddrag især overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed for at finde årsagerne bag ændringen.
4. Vurder udviklingen
   Tag stilling til, om virksomhedens rentabilitet er blevet bedre eller dårligere, og brug relevante sammenligningsgrundlag frem for alene at vurdere procenten isoleret.

Typiske misforståelser

• Afkastningsgrad er ikke det samme som overskudsgrad. Overskudsgraden tager udgangspunkt i omsætningen, mens afkastningsgraden relaterer resultatet til virksomhedens aktiver. [hhxnoter.dk], [hhxnoter.dk]
• En stigende afkastningsgrad forklarer ikke i sig selv årsagen til forbedringen. Undersøg også overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed.
• Afkastningsgrad er ikke det samme som egenkapitalens forrentning. Afkastningsgraden fokuserer på den samlede kapital bundet i aktiverne, mens egenkapitalens forrentning ser på ejernes kapital.