Hvad betyder Resultatopgørelse?

Kort forklaring:

En resultatopgørelse viser virksomhedens indtægter og omkostninger i en bestemt periode og fortæller dermed, om virksomheden har haft overskud eller underskud. Resultatopgørelsen er en central del af årsregnskabet og bruges både til at forstå og analysere virksomhedens indtjening.

Hvad er en resultatopgørelse?

Resultatopgørelsen giver et samlet billede af virksomhedens økonomiske resultat i løbet af en periode, normalt et regnskabsår.

Den besvarer grundlæggende spørgsmålet:

Har virksomhedens indtægter været store nok til at dække dens omkostninger?

Hvis indtægterne er større end omkostningerne, vil virksomheden som udgangspunkt have et overskud. Er omkostningerne større end indtægterne, har virksomheden et underskud.

Resultatopgørelsen er derfor et naturligt sted at starte, når du skal forstå en virksomheds økonomiske præstation.

På HHX er det særligt relevant, fordi arbejdet med årsregnskab, økonomiske informationer og virksomhedsanalyse indgår i Virksomhedsøkonomi.

Hvordan ser en resultatopgørelse ud?

En simpel resultatopgørelse kan eksempelvis se således ud:

Resultatopgørelse	Beløb
Nettoomsætning	2.000.000 kr.
- Vareforbrug	1.100.000 kr.
Bruttofortjeneste	900.000 kr.
- Andre omkostninger	600.000 kr.
Resultat før finansielle poster	300.000 kr.
- Finansielle omkostninger	50.000 kr.
Resultat før skat	250.000 kr.

Tallene er et konstrueret eksempel.

Eksemplet viser princippet: Virksomheden starter med sin omsætning og fratrækker forskellige omkostninger. Til sidst kan man se, hvor stort et resultat virksomheden har skabt.

Den konkrete opstilling kan imidlertid være anderledes afhængigt af virksomhedens forhold og den anvendte regnskabsopstilling. Den danske regnskabslovgivning indeholder regler og skemaer vedrørende virksomheders resultatopgørelser.

De vigtigste poster i resultatopgørelsen

For at kunne læse en resultatopgørelse skal du kende nogle af de mest almindelige begreber.

Nettoomsætning

Nettoomsætningen viser virksomhedens salg af varer og ydelser fra den almindelige aktivitet efter relevante fradrag.

Hvis en virksomhed sælger flere produkter, hæver priserne eller får flere kunder, kan det blandt andet påvirke omsætningen.

Men høj omsætning er ikke det samme som høj indtjening. En virksomhed kan godt have en stor omsætning og samtidig have meget store omkostninger.

Vareforbrug

Vareforbruget viser værdien af de varer, som er forbrugt i forbindelse med det salg, der er sket i perioden.

En handelsvirksomhed kan eksempelvis købe varer hjem for at sælge dem videre til kunder.

Bruttofortjeneste

Bruttofortjenesten viser, hvor meget der er tilbage efter bestemte direkte relaterede omkostninger er fratrukket.

I et forenklet eksempel:

Nettoomsætning - vareforbrug = bruttofortjeneste

Hvis virksomheden har en nettoomsætning på 1.000.000 kr. og et vareforbrug på 600.000 kr., er bruttofortjenesten:

1.000.000 - 600.000 = 400.000 kr.

De 400.000 kr. skal blandt andet være med til at dække virksomhedens øvrige omkostninger.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger hænger sammen med virksomhedens medarbejdere og kan blandt andet omfatte lønninger og andre personaleudgifter.

For virksomheder med mange medarbejdere kan personaleomkostninger være en meget væsentlig del af de samlede omkostninger.

Afskrivninger

Når en virksomhed køber et aktiv, som skal anvendes over flere år, bliver værdien typisk ikke alene behandlet som en omkostning på købstidspunktet.

Gennem afskrivninger fordeles den regnskabsmæssige omkostning ved aktivet over dets brugstid efter de relevante regnskabsmæssige principper.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter blandt andet virksomhedens finansielle indtægter og omkostninger.

Har virksomheden eksempelvis lånt penge, kan den have renteomkostninger.

Resultatopgørelse og balance er ikke det samme

Det er en klassisk fejl at blande resultatopgørelsen og balancen sammen.

Forskellen kan huskes sådan:

Resultatopgørelse	Balance
Viser økonomisk aktivitet over en periode	Viser økonomisk stilling på et bestemt tidspunkt
Indeholder indtægter og omkostninger	Indeholder aktiver og passiver
Forklarer periodens resultat	Viser virksomhedens økonomiske position

Resultatopgørelsen kan altså betragtes lidt som en film, fordi den viser, hvad der sker gennem en periode.

Balancen minder mere om et øjebliksbillede, fordi den viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dato.

De to hænger dog tæt sammen, og begge er centrale, når du skal forstå et regnskab.

Eksempel fra HHX

Forestil dig en virksomhed med følgende oplysninger:

• Nettoomsætning: 800.000 kr.
• Vareforbrug: 300.000 kr.
• Personaleomkostninger: 250.000 kr.
• Andre omkostninger: 100.000 kr.
• Afskrivninger: 50.000 kr.

En forenklet beregning kan se sådan ud:

800.000 - 300.000 - 250.000 - 100.000 - 50.000 = 100.000 kr.

Virksomheden har dermed et resultat på 100.000 kr. før eventuelle øvrige poster, som ikke er medtaget i eksemplet.

I en HHX-opgave er selve beregningen dog kun første skridt.

Du bør også kunne forklare, hvorfor resultatet ser ud, som det gør.

Hvis resultatet eksempelvis er faldet i forhold til året før, kan du undersøge:

• Er omsætningen faldet?
• Er vareforbruget steget?
• Er personaleomkostningerne vokset?
• Er øvrige omkostninger steget?
• Er afskrivningerne blevet større?

Det er her, resultatopgørelsen går fra at være en samling tal til at blive et værktøj til virksomhedsøkonomisk analyse.

På HHXOpgaver.dk findes der allerede konkrete VØ-opgaver, hvor elever skal opstille resultatopgørelse og balance ud fra en række regnskabsposter.

Hvordan analyserer man en resultatopgørelse?

Når du analyserer en resultatopgørelse, bør du ikke kun kigge på årets resultat.

En god analyse kan gennemføres i fire trin:

1. Undersøg omsætningen

Start med at se på udviklingen i virksomhedens omsætning.

Er den steget eller faldet?

2. Undersøg omkostningerne

Derefter undersøger du, hvordan de væsentligste omkostninger har udviklet sig.

En omsætningsstigning på 10 % er ikke nødvendigvis positiv for resultatet, hvis omkostningerne samtidig stiger med 20 %.

3. Undersøg resultatet

Se på virksomhedens resultat og udviklingen over flere år.

Det giver langt mere information end kun at betragte ét enkelt regnskabsår.

4. Find årsagerne

Til sidst forsøger du at forklare udviklingen.

Her kan du arbejde videre med blandt andet indekstal, overskudsgrad og afkastningsgrad for at undersøge virksomhedens økonomiske udvikling mere systematisk.

Fra resultatopgørelse til nøgletal

Resultatopgørelsen bliver særligt interessant, når dens oplysninger kombineres med regnskabsanalyse.

Flere centrale nøgletal tager udgangspunkt i oplysninger fra resultatopgørelsen.

Eksempelvis bruges virksomhedens resultat og omsætning til at analysere overskudsgraden, mens oplysninger fra både resultatopgørelsen og balancen kan indgå i beregningen af afkastningsgraden.

Det skaber en naturlig faglig rækkefølge:

Resultatopgørelse > Balance > Årsrapport > Regnskabsanalyse > Overskudsgrad > Afkastningsgrad

Hvis du forstår resultatopgørelsen, bliver det derfor betydeligt lettere at forstå nøgletallene senere.

Resultatopgørelse og resultatbudget

De to begreber lyder næsten ens, men betyder ikke det samme.

En resultatopgørelse vedrører de faktiske regnskabsmæssige forhold for en periode.

Et resultatbudget handler derimod om forventningerne til en kommende periode.

Hvis virksomheden eksempelvis forventer, at omsætningen næste år stiger med 8 %, kan forventningen indgå i resultatbudgettet.

Når året er afsluttet, kan virksomheden senere sammenligne budgettet med de faktiske resultater.

Denne type problemstilling findes også i Virksomhedsøkonomi-opgaver, hvor elever arbejder med en faktisk resultatopgørelse som udgangspunkt for et efterfølgende resultatbudget. [hhxopgaver.dk]

Typiske fejl om resultatopgørelsen

Omsætning og resultat er ikke det samme

En virksomhed kan omsætte for 10 mio. kr. uden at tjene 10 mio. kr.

Omkostningerne skal trækkes fra, før resultatet kan bestemmes.

Indbetaling er ikke nødvendigvis det samme som indtægt

At virksomheden modtager penge betyder ikke automatisk, at beløbet er en indtægt i resultatopgørelsen på det tidspunkt.

Det er vigtigt at skelne mellem virksomhedens indtægter og omkostninger og dens indbetalinger og udbetalinger.

Denne forskel bliver særlig vigtig, når du senere arbejder med likviditet og likviditetsbudget.

Et positivt resultat fortæller ikke hele historien

En virksomhed kan godt have overskud og samtidig have økonomiske udfordringer.

Resultatopgørelsen bør derfor ses sammen med balancen, likviditeten og virksomhedens øvrige økonomiske forhold.

Huskeregel

Hvis du har svært ved at huske forskellen mellem resultatopgørelsen og balancen, kan du bruge denne:

Resultatopgørelsen viser, hvad virksomheden har tjent og brugt gennem perioden.
Balancen viser, hvad virksomheden har og skylder på en bestemt dato.

Sådan bruger du resultatopgørelsen i en HHX-opgave

Når du får udleveret en resultatopgørelse, kan du bruge denne fremgangsmåde:

1. Find nettoomsætningen.
2. Identificér de største omkostningsposter.
3. Find virksomhedens resultat.
4. Sammenlign tallene med tidligere år.
5. Beregn relevante udviklingstal og nøgletal.
6. Forklar, hvilke poster der driver udviklingen.
7. Vurder, hvad udviklingen fortæller om virksomheden.

Det sidste punkt er vigtigt. En god besvarelse gengiver ikke bare tallene. Den bruger tallene til at fortælle noget om virksomhedens økonomiske udvikling.