Hvad betyder Egenkapital?

Egenkapital - hvad er egenkapital? Eksempel til HHX

Kort forklaring:
Egenkapital er den del af virksomhedens finansiering, der regnskabsmæssigt kan henføres til ejerne. Egenkapitalen står på passivsiden i balancen og kan forenklet beregnes som virksomhedens aktiver minus dens forpligtelser.

En enkel sammenhæng er:

Egenkapital = aktiver - forpligtelser

Hvad er egenkapital?

Egenkapital er et af de vigtigste begreber, når du skal forstå en virksomheds økonomi.

Forestil dig en virksomhed med:

• Aktiver: 5.000.000 kr.
• Forpligtelser: 3.000.000 kr.

Egenkapitalen kan i det forenklede eksempel beregnes til:

5.000.000 - 3.000.000 = 2.000.000 kr.

Virksomheden har altså en egenkapital på 2 mio. kr.

Egenkapitalen skal dog ikke forstås som en pose penge, ejerne kan hente i virksomheden. Den er en regnskabsmæssig størrelse og kan være bundet i virksomhedens bygninger, maskiner, varelager, tilgodehavender og andre aktiver.

Hvor står egenkapitalen i balancen?

Egenkapitalen står på passivsiden af balancen.

Det hænger sammen med den grundlæggende balance:

Aktiver = passiver

Aktivsiden viser, hvad virksomhedens kapital er placeret i.

Passivsiden viser, hvordan aktiverne er finansieret.

På et helt grundlæggende niveau kan finansieringen opdeles i:

Egenkapital + forpligtelser

Forestil dig eksempelvis denne simple balance:

Aktiver	Beløb	Passiver	Beløb
Maskiner	600.000 kr.	Egenkapital	500.000 kr.
Varelager	300.000 kr.	Banklån	400.000 kr.
Bank	100.000 kr.	Leverandørgæld	100.000 kr.
I alt	1.000.000 kr.	I alt	1.000.000 kr.

Her er halvdelen af virksomhedens aktiver finansieret gennem egenkapital, mens resten er finansieret med gæld.

Hvor kommer egenkapitalen fra?

Egenkapital kan blandt andet opstå, når ejerne tilfører kapital til virksomheden, eller når virksomheden tjener penge og beholder hele eller dele af resultatet i virksomheden.

Meget forenklet kan udviklingen illustreres sådan:

Egenkapital primo
+ ejerindskud
+ årets overskud
- udlodning til ejerne
= egenkapital ultimo

I praksis kan udviklingen være mere kompleks, og selskabers egenkapital kan bestå af flere forskellige poster.

Men modellen er god til at forstå den grundlæggende sammenhæng.

Eksempel: Sådan vokser egenkapitalen

Forestil dig, at en virksomhed begynder året med:

Egenkapital: 1.000.000 kr.

Virksomheden tjener derefter:

Årets resultat: 300.000 kr.

Hvis hele resultatet forbliver i virksomheden, og der ses bort fra andre egenkapitalbevægelser, bliver egenkapitalen:

1.000.000 + 300.000 = 1.300.000 kr.

Virksomhedens overskud har altså øget egenkapitalen.

Det viser en vigtig forbindelse mellem resultatopgørelsen og balancen:

Resultatet opstår gennem virksomhedens aktiviteter i perioden, men påvirker også virksomhedens egenkapital.

Kan egenkapitalen falde?

Ja.

Hvis en virksomhed har underskud, kan det reducere egenkapitalen.

Forestil dig:

Egenkapital primo: 800.000 kr.

Årets underskud: 250.000 kr.

Hvis der ikke sker andre ændringer:

Egenkapital ultimo = 550.000 kr.

Hvis en virksomhed har store underskud gennem flere år, kan egenkapitalen derfor blive meget lille og i visse situationer blive negativ.

Hvad betyder negativ egenkapital?

Negativ egenkapital betyder grundlæggende, at virksomhedens indregnede forpligtelser overstiger værdien af de indregnede aktiver.

Eksempel:

Aktiver: 800.000 kr.

Forpligtelser: 1.000.000 kr.

Dermed:

Egenkapital = 800.000 - 1.000.000 = -200.000 kr.

Egenkapitalen er altså negativ med 200.000 kr.

Det er et tydeligt faresignal, som kræver nærmere analyse. Det fortæller imidlertid ikke alene alt om virksomhedens aktuelle betalingsevne eller fremtid.

Du bør derfor undersøge, hvorfor egenkapitalen er blevet negativ, hvordan virksomhedens indtjening udvikler sig, og hvordan likviditeten ser ud.

Egenkapital er ikke det samme som penge i banken

Dette er en af de vigtigste misforståelser at undgå.

En virksomhed kan have:

Egenkapital: 10 mio. kr.

men kun:

Penge i banken: 500.000 kr.

Det er ikke en fejl.

Egenkapitalen kan være bundet i eksempelvis:

• bygninger
• maskiner
• varelager
• tilgodehavender
• andre aktiver.

Egenkapital er derfor ikke et mål for, hvor mange kontanter virksomheden har.

Hvis du vil undersøge evnen til at betale regninger på kort sigt, bliver begrebet likviditet langt mere relevant.

Egenkapital og gæld

Når en virksomhed skal finansiere sine aktiver, kan finansieringen overordnet komme fra egenkapital og fremmedkapital.

Eksempelvis:

Virksomhed A

• Aktiver: 10 mio. kr.
• Egenkapital: 8 mio. kr.
• Forpligtelser: 2 mio. kr.

Virksomhed B

• Aktiver: 10 mio. kr.
• Egenkapital: 2 mio. kr.
• Forpligtelser: 8 mio. kr.

Begge virksomheder har lige store aktiver, men deres finansiering er meget forskellig.

Virksomhed A er i langt højere grad egenkapitalfinansieret, mens virksomhed B i højere grad anvender fremmedkapital.

Denne forskel bliver vigtig, når du senere arbejder med soliditet og finansiel gearing.

Egenkapital og soliditet

Egenkapitalen spiller en central rolle i virksomhedens soliditet.

Soliditetsgraden kan anvendes til at undersøge, hvor stor en del af virksomhedens aktiver der er finansieret med egenkapital.

En almindelig formel er:

Soliditetsgrad = Egenkapital × 100 / Aktiver

Forestil dig:

• Egenkapital: 2.000.000 kr.
• Aktiver: 5.000.000 kr.

Så bliver soliditetsgraden:

2.000.000 × 100 / 5.000.000 = 40 %

Det betyder, at egenkapitalen svarer til 40 % af virksomhedens samlede aktiver.

Jo højere soliditetsgrad, desto større en del af virksomhedens aktiver er finansieret med egenkapital. Om niveauet er tilfredsstillende, kræver dog en konkret vurdering af blandt andet virksomhed, branche og udvikling over tid.

Egenkapitalens forrentning

I regnskabsanalysen kan du også undersøge, hvilket resultat virksomheden skaber i forhold til den egenkapital, ejerne har bundet i virksomheden.

Her anvendes nøgletallet egenkapitalens forrentning, ofte forkortet EKF.

Det er vigtigt at skelne mellem:

Egenkapital
= selve den regnskabsmæssige kapital.

Egenkapitalens forrentning
= et nøgletal, der undersøger forrentningen af egenkapitalen.

En virksomhed med en stor egenkapital har derfor ikke nødvendigvis en høj egenkapitalforrentning.

Eksempel fra HHX

Forestil dig, at en virksomhed har følgende tal:

	År 1	År 2
Aktiver	4.000.000 kr.	5.000.000 kr.
Forpligtelser	3.000.000 kr.	3.500.000 kr.
Egenkapital	1.000.000 kr.	1.500.000 kr.

Egenkapitalen er steget med:

1.500.000 - 1.000.000 = 500.000 kr.

Men i en god HHX-besvarelse bør du ikke stoppe dér.

Du bør også forsøge at forklb

Er egenkapitalen eksempelvis steget på grund af:

• overskud i virksomheden?
• kapitalindskud fra ejerne?
• andre egenkapitalbevægelser?

Det er forskellen på at beskrive et regnskabstal og at analysere virksomhedens økonomiske udvikling.

Sådan analyserer du egenkapitalen i en opgave

Brug denne fremgangsmåde:

1. Find egenkapitalen

Find egenkapitalen i virksomhedens balance.

2. Sammenlign flere år

Undersøg, om egenkapitalen:

• stiger
• falder
• er nogenlunde uændret.

3. Find forklaringen

Undersøg udviklingen i virksomhedens resultater og eventuelle andre egenkapitalbevægelser.

4. Sæt egenkapitalen i forhold til virksomheden

Et beløb på 10 mio. kr. fortæller ikke særlig meget uden sammenhæng.

10 mio. kr. kan være en meget stor egenkapital for én virksomhed og en beskeden egenkapital for en anden.

Derfor kan du blandt andet sætte egenkapitalen i forhold til virksomhedens aktiver gennem soliditetsgraden.

5. Vurder udviklingen

Først herefter kan du lave en faglig vurdering af udviklingen i virksomhedens kapitalstruktur.

Typiske fejl om egenkapital

Egenkapital er ikke det samme som virksomhedens værdi

Hvis en virksomhed har en bogført egenkapital på 5 mio. kr., betyder det ikke nødvendigvis, at virksomheden kan sælges for 5 mio. kr.

En virksomheds markedsværdi og regnskabsmæssige egenkapital er forskellige størrelser.

Egenkapital er ikke det samme som likviditet

Egenkapitalen kan være høj, selvom virksomheden har få penge på bankkontoen.

Egenkapital er ikke gæld til banken

Egenkapital står ganske vist på passivsiden, men den skal ikke forveksles med virksomhedens gældsforpligtelser.

Årets resultat og egenkapital er ikke det samme

Årets resultat viser virksomhedens økonomiske resultat for en periode.

Egenkapitalen er en balancepost på et bestemt tidspunkt.

Resultatet kan dog være med til at ændre egenkapitalen.

Huskeregel

Hvis du blot skal huske én sammenhæng, så brug:

Egenkapital = aktiver - forpligtelser

Og hvis du skal forstå betydningen:

Egenkapital fortæller noget om virksomhedens egenfinansiering, men ikke hvor mange penge der står i banken.

Det sidste er afgørende, når du går videre til likviditet og regnskabsanalyse.

Fra egenkapital til regnskabsanalyse

Når du har forstået egenkapitalen, er du allerede godt på vej ind i regnskabsanalysen.

Begreberne hænger naturligt sammen:

Balance > Passiver > Egenkapital > Soliditet > Finansiel gearing > Egenkapitalens forrentning

Du bør også kende afkastningsgrad og gældsrente, hvis du vil forstå, hvordan virksomhedens finansiering kan påvirke ejernes forrentning.