VOA1 - Opgave 3.11

Virksomhedsøkonomi – VOA1 - Systime Kapitel 3: Virksomheden i en markedsøkonomi Opgave 3.11 Efterfølgende artikel »Hvad er der galt med dansk produktivitet« af Lars Erik Skovgaard blev bragt i ErhvervsBladet den 26. november 2009. a. Analyser med udgangspunkt i artiklen, årsagerne til den lave danske produktivitet. b. Diskuter, hvordan de danske virksomheder kan øge deres produktivitet. Figur 3.15 viser produktiviteten i de enkelte erhverv i 1996 og i 2006 samt ændringen i produktiviteten fra 1996 til 2006. c. Diskuter, hvordan udviklingen i erhvervsstrukturen kan påvirke den fremtidige danske produktivitet. Hvad er der galt med dansk produktivitet? Danmark investerer for lidt, satser for lidt på uddannelse og er ikke opfindsom nok. Det er nogle af årsagerne til, at Danmark sakker bagud med produktivitet og velstand. Den lave produktivitet i Danmark forklares ofte med, at beskæftigelsen frem til den aktuelle krise satte ind, steg med ekspresfart og kom op på et historisk højt niveau, hvor 2,9 millioner danskere havde et arbejde i 2008. Udviklingen skabte en akut mangel på hænder og hoveder og gjorde det muligt for nye og svage grupper, uden stor erfaring, og som typisk har en lav produktivitet, at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Men denne jobfest er slet ikke en afgørende årsag til, at Danmark nu på tiende år halter bagud på alvorlig vis i det internationale kapløb om at øge produktiviteten og dermed velstanden mest muligt. Det påviser Økonomi- og Erhvervsministeriet i en ny rapport, som sætter fokus på det nok mest alvorlige økonomiske problem lige nu, nemlig at Danmark og danskerne ikke er effektive nok. Ikke samme bidrag De nye grupper, som har fået fodfæste på det danske arbejdsmarked, har nemlig relativt hurtigt været i stand til at tilegne sig så megen erfaring og ny viden, at deres lave udgangspunkt for produktivitet er blevet indhentet, hvorfor de også er steget hurtigere i løn end andre grupper på arbejdsmarkedet. – Årsagen til den lave produktivitet i Danmark skal findes andre steder. Det er især, fordi de danske investeringer i ny teknologi og anden kapital er blevet relativt mindre siden 1995, at vi halter bagefter. Men vi får heller ikke samme positive bidrag til produktiviteten fra en stigning i arbejdskraftens uddannelsesniveau som før, siger kontorchef i Økonomi og Erhvervsministeriet Søren Bjerregaard, der har stået for analysen. Men lave investeringer og faldende bidrag fra øget uddannelse, kan kun forklare omkring halvdelen af det store efterslæb, Danmark har bygget op på dette område. – Den sidste halvdel er lidt af en gåde, men kan hænge sammen med, at danske virksomheder ikke er innovative nok og ikke lancerer nye produkter i samme fart som virksomheder fra andre lande, siger Søren Bjerregaard. Han tilføjer, at Danmark har alle forudsætninger for at få en høj produktivitet. Danske virksomheder investerer således stort i udlandet og er meget internationalt orienterede. Også udenlandske virksomheder investerer pænt meget i Danmark, hvilket burde gøre os mere effektive. Vi har også mange iværksættere og står eksempelvis med flere selvstændige målt som andel af arbejdsstyrken end USA, der ofte fremhæves som en nation med en meget stærk iværksætterkultur. Kæden hopper af Danmark bruger også relativt mange penge på forskning og udvikling, har god infrastruktur og andre rammevilkår, ligesom vores økonomiske og politiske system er sundt og stabilt. Alle de ydre rammer for at få en høj produktivitet er med andre ord til stede. Men et eller andet sted hopper kæden af, og derfor peger Økonomi- og Erhvervsministeriet i sin nye analyse da også på, at der er tale om »et paradoks.« – Det er et underligt paradoks, at vi er havnet på et meget lavt niveau for produktivitet. Danmark gør mere end mange andre lande på flere områder. Det danske arbejdsmarked er tilmed også et af de mest fleksible i verden, siger Lene Espersen. Danmark står med andre ord med stærke kort på hånden til at vinde stort. Men kortene er blevet spillet i en gal rækkefølge, så vores trumfer ikke er blevet udnyttet optimalt – af den ene eller anden grund. Det er yderst vigtigt at få sat fokus på, hvordan det danske efterslæb på dette helt centrale område hentes ind over de kommende år, fremhæver Lene Espersen. Ikke mindst fordi der også er et nedadgående pres på den danske arbejdsstyrke over de kommende år. Falder arbejdsstyrken og produktiviteten på samme tid, sættes en meget stejl glidebane mod lavere velstand i gang.