Den litteraturhistoriske periode

- Analyse og fortolkning af Adams Oehlenschlägers digt ”Morgenvandring” fra 1805.

- 2153 ord, 8 sider



Uddrag - Analyse og fortolkning af Adams Oehlenschlägers digt ”Morgenvandring” fra 1805. Morgenvandring er et digte fra universalromantikkens tid. I denne periode var den fundamentale grundtanke, at alt hang sammen og gik op i en højere enhed – dermed at alt simpelthen var et. Dog var alle mennesker, ikke i stand til at følge denne tankegang. Adam Oehlenschläger mente selv at han var en af dem.

For at kunne forstå universalromantikkens tankegang, og blive oplyst, krævede det at man var et uskyldigt naturbarn. Man skulle være i stand til at se naturens skønhed og ikke lade sige blive præget af materialisme og fordomme, ligesom Oehlenschläger.

Derfor mente man også i denne periode at fordomsfulde og materialistiske mennesker ikke kunne blive oplyst.



”Morgenvandring” er bestående af adskillige hovedtemaer som omkredser stoltheden omkring skønheden og glæden ved naturen. Digteren er meget i centrum og har fået rollen som et indsigtsfuld person, som i tilstedeværelsen forstår den rette sammenhæng. Kun digteren forstår at sætte pris på naturen og kun han, kan med sin kunst og fantasi, vise mennesket hvordan man forstår naturens ynde og skønhed.



Digtet er faktisk meget typisk for sin tid, og adskillige træk ses også fra national og universalromantikken. Periodens kendetegn er dens søgen efter sammenhæng og den enorme fokus på digterens forståelse for sammenhængen.